Mit menneskesyn


Jeg tror på, at medarbejdere handler efter bedste evne – og fejler de, så har vi en opgave som ledere i at drage læring af fejl og nænsomt guide medarbejderne i andre retninger.


"Den største gave er, når en medarbejder erklærer, at de har lavet en fejl, for så har vi nemlig sammen fundet ud ad, hvad vi ikke behøver at gentage".


Jeg har arbejdet målrettet med at udvikle arbejdspladser, hvor kulturen har fået et eftersyn og er blevet justeret. Mit sigte i arbejdet med at ændre kulturer er at skabe systematik, forene menneskesyn, skabe tryghed, fremhæve faglighed og øge friheden – friheden til at handle, have det godt på arbejdet og til at være en god medarbejder eller leder. Når de ting er på plads, så tror jeg grundlæggende på, at vi kan levere endnu bedre løsninger til de borgere, som benytter vores ydelser.