At komme sig, helt eller delvis
Jeg er stærkt optaget af Recovery- og rehabiliterings begrebet, samarbejdsprocessen og hvordan vi får involveret dig i dit liv mest muligt. Jeg arbejder ud fra en forståelse, som tager sit afsæt i, hvad du i dag kan med støtte, kan du i morgen uden støtte.
Jeg arbejder med de medarbejder og ledere, som du til dagligt samarbejder med omkring din Recoveryproces for at klæde dem bedre på til at støtte og forstå dig og dine valg med størst mulig respekt for din autonomi og selv- og medbestemmelsesret.
Jeg arbejder ud fra en tænkning om, at Recovery er din personlige proces og det rehabiliterende arbejde er det faglige afsæt, som medarbejderne tilbyder dig i den støtte der er planlagt til dig. Jeg arbejder med begrebet re-orientering omkring den samarbejdsproces, som finder sted når der arbejdes med Recovery-understøttende rehabiliterende. Jeg finder det væsentligt, at kunne italesætte denne proces og dermed give den værdi.
Jeg arbejder ud fra en forståelse, at alle mennesker har en betydning og ingen er ligegyldige. Jeg tror på, at alle mennesker har ret til det gode liv, ud fra deres egen forståelse af selv samme begreb og at alle mennesker er ressourcefulde og kompetente erfaringseksperter i eget liv.